DKK raceportræt af islandsk fårehund
-
Visninger: 402
Tilbage i januar måned fik jeg en mail fra Dansk Kennel Klubs medlemsmagasin Hunden. De skrev: "I det næste nummer af HUNDEN skal vi lave raceportræt af den islandske fårehund, og vi tænkte på, om vi må bruge nogle af dine billeder til portrættet?". Selvfølgelig må I det, skrev jeg tilbage - jeg har ca. 25.000 billeder at vælge fra, hvad har I brug for?
Jeg endte med at sende et udvalg til redaktionen og har i dag modtaget det flotte resultat. Jeg er glad for at mine billeder er med til at rammesætte artiklen og indfange sjælen i racen. Samtidig er jeg stolt over at HUNDEN har valgt at bruge et af mine billeder på forsiden. Raceportrættet er skrevet af Islandsk Fårehundeklubs nye formand Helle Juul Pedersen og som du selv kan læse i Hunden eller gennem linket herunder, er der kommet en fin artikel ud af det. Jeg har selvfølgelig tilladelse fra HUNDEN til at bruge artiklen her på siden. Læs artiklen her: DKK Raceportræt, islandske fårehund

Billedet af Íseyjar Vígi er taget under en vandretur ved vandfaldet Glýmur i bunden af Hvalfjörður i det sydvestlige Island. Hundenavnet Vígi er blandt de ældste hundenavne i Island og er omtalt første gang i ”Sagaen om Bjørn, helten fra Hiddal”. Vígi fyldte 15 år i februar og er en vellidt familie- og turhund, som jeg gennem flere år har haft fornøjelsen af. at have med på vandreture i de islandske fjelde. Vígi har aldrig indgået i avl. Heldigvis er hunde på både morens og farens side indgået i avlen, heraf også flere som gennem årene er importeret til Danmark. Vigi er ejet af Anna Maria Jónsdóttir, Reykjavík.
Billedet af Sindra jarl og Sindra Valkyrja er taget under en vandretur i Norge. Valkyrja og Jarl er halvsøskende og har samme mor, Kersins Sindra. Jeg importerede valkyrja 8 uger gammel i januar 2011, mens Jarl var næsten 6 år gammel da jeg importerede ham i december 2013. Valkyrja rundede 15 år i december og jarl 18 år i februar. Deres høje alder til trods trives de begge stadig fint sammen med de tre "unge" hunde (2, 5 og 7 år).